Enneagram Coach -7 moduler

Selvindsigt, relationer og personlig udvikling

Enneagram Coach Uddannelse

Fra personlig indsigt til professionel anvendelse

Enneagram Coach er en selvstændig uddannelse for dig, der ønsker at bruge Enneagrammet professionelt i arbejdet med mennesker.

Du lærer at omsætte Enneagrammets forståelse af menneskers forskellige mønstre, motivationer og udviklingsmuligheder til konkrete samtaler, coaching og udviklingsprocesser.

Gennem syv moduler arbejder du både med din egen udvikling og med de færdigheder, der gør dig i stand til at møde andre mennesker med nærvær, nysgerrighed og faglighed.

Det handler om at bevæge sig fra at forstå Enneagrammet til at kunne anvende det.

Indhold

Læring gennem teori, refleksion og praksis

Enneagrammet giver os et nuanceret blik på de mønstre, vi mennesker let kommer til at leve gennem.

På Enneagram Coach lærer du ikke blot at genkende disse mønstre, du lærer at arbejde med dem.

Vi forbinder Enneagrammets dybde med den professionelle samtale og med perspektiver fra blandt andet systemisk tænkning, NLP og fænomenologi.

Du træner din evne til at lytte, stille spørgsmål, skabe kontakt og støtte et andet menneske i at opdage nye perspektiver og muligheder.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

Coaching og professionelle samtaler
At skabe et rum, hvor den anden kan undersøge sig selv og sine muligheder.

Relation og kontakt
At blive mere opmærksom på det, der sker mellem mennesker, og på din egen måde at være i kontakten på.

Systemisk tænkning og NLP
Perspektiver og redskaber til at forstå og arbejde med menneskers forskellige måder at skabe mening på.

Fænomenologi
At øve sig i at møde mennesket og det, der viser sig, med nysgerrighed og åbenhed.

Forsvarssystemer
At forstå de automatiske strategier, der kan komme i spil, når vi bliver udfordrede.

Sprog og overbevisninger
At undersøge hvordan vores sprog og indre antagelser er med til at forme den virkelighed, vi oplever.

Instinkter og procesarbejde
At arbejde mere direkte og erfaringsbaseret med Enneagrammets instinkter og udviklingsprocesser.

Hvem er Enneagram Coach for?

Enneagram Coach er for dig, der ønsker at styrke dine kompetencer i arbejdet med mennesker og bruge Enneagrammet som et konkret redskab til personlig og professionel udvikling.

Uddannelsen kan blandt andet være relevant for dig, der arbejder med:

  • coaching og professionelle samtaler
  • ledelse og medarbejderudvikling
  • undervisning og facilitering
  • organisationer og teams
  • personlig udvikling
  • andre former for professionelt arbejde med mennesker

Du kan også vælge Enneagram Coach, fordi du ønsker at udvikle en ny faglig retning omkring coaching og menneskelig udvikling.

Enneagram Coach kan tages som en selvstændig uddannelse.

Praktisk info

Enneagram Coach

Uddannelsen er tilrettelagt som syv arbejdsmoduler på hverdage, så den kan indgå i et aktivt arbejdsliv.

7 moduler
Tirsdag og onsdag kl. 09.00–16.00
Februar–september 2027
Afsluttende eksamen

For Hold 6 begynder undervisningen 9. februar 2027 og afsluttes med eksamen 1. september 2027.

9.–10. februar
Modul 1 → Enneagrammet som udviklingsværktøj

Enneagrammets historie og grundlæggende Enneagramviden

Vi etablerer det fælles faglige fundament og undersøger Enneagrammets historie og grundlæggende forståelse.

9.–10. marts
Modul 2 → Mennesket i relation

Sociale og harmoniske grupper

Vi undersøger, hvordan forskellige mennesker naturligt orienterer sig forskelligt i relationer og sociale sammenhænge.

13.–14. april
Modul 3 → Den professionelle samtale

Systemisk tænkning · grundlæggende NLP · fænomenologi · coachende samtale · logbog

Her begynder Enneagrammet for alvor at blive omsat til professionel samtale og coaching. Du introduceres til systemisk tænkning, NLP og et fænomenologisk blik på den anden.

11.–12. maj
Modul 4→ Jeg-grænser og kontakt

Jeg-grænser og kontaktarbejde

Vi arbejder med grænser, kontakt og nærvær og undersøger, hvordan vores egne mønstre påvirker den måde, vi møder andre på.

15.–16. juni
Modul 5 → Forsvar og automatiske mønstre

Forsvarssystemer for typerne · panelarbejde

Vi går tættere på de automatiske strategier, der beskytter os, når vi bliver pressede. Gennem arbejdet med forsvarssystemerne og panelarbejde træner du din evne til at genkende mønstrene ved dig selv og ved andre.

10.–11. august
Modul 6 → Sprog, overbevisninger og forandring

Sprogmønstre · Milton · metaprogrammer · genopfriskning af metamodellen

Vi undersøger forholdet mellem sprog, overbevisninger og oplevelse og arbejder med sproget som vej til nye perspektiver.

31. august og 1. september
Modul 6 → Instinkter og praktisk procesarbejde

Instinkter · praktisk procesarbejde · eksamen

Vi samler trådene og arbejder praktisk med instinkterne og Enneagrammet som procesværktøj. Uddannelsen afsluttes med eksamen.

Pris og praktisk information

Uddannelsen består af 7 moduler, som foregår på tirsdage og onsdage kl. 09.00–16.00.

Hold 6 – 2027

Modul 1: 9.–10. februar 2027
Modul 2: 9.–10. marts 2027
Modul 3: 13.–14. april 2027
Modul 4: 11.–12. maj 2027
Modul 5: 15.–16. juni 2027
Modul 6: 10.–11. august 2027
Modul 7: 31. august 2027
Eksamen: 1. september 2027

Undervisningen foregår på hverdage, så uddannelsen kan kombineres med et arbejdsliv og samtidig give dig mulighed for at fordybe dig i stoffet og øve det i din egen praksis.

Du får mere end undervisning

På Enneagram Coach lægger vi vægt på, at du både forstår stoffet, oplever det på egen krop og lærer at anvende det i praksis.

Derfor veksler undervisningen mellem teori, øvelser, refleksion, dialog og praktisk træning.

Ved uddannelsens start modtager du en Enneagram Basis-bog fra Danmarks Enneagramskole, som indgår som studiemateriale på uddannelsen.

Tilmelding og pris

Pris for Enneagram Coach: 27.950 kr.

Der er ikke moms på uddannelsen.

Prisen inkluderer alle 7 undervisningsmoduler samt den afsluttende eksamen.

Du kan vælge at betale det fulde beløb ved tilmelding eller vælge betaling i 7 rater.

TILMELD DIG OG BETAL ONLINE

Ønsker du at tilmelde dig gennem din virksomhed, kan du kontakte os, så sender vi en faktura.

TILMELD DIG VIA MAIL

Har du allerede gennemført Enneagram Basis?

Hvis du allerede har gennemført Enneagram Basis hos Danmarks Enneagramskole, fratrækker vi naturligvis de 3.995 kr., du allerede har betalt for Basisuddannelsen.

Din pris for Enneagram Coach bliver derfor:

23.955 kr.

Du kan også vælge ratebetaling, hvis du har gennemført Basis. Ratebetalingen skal i dette tilfælde oprettes særskilt. Kontakt os, så hjælper vi dig med det.

Enneagram Coach kan være begyndelsen på mere

Enneagram Coach er en selvstændig uddannelse. For dig, der senere ønsker at gå videre med en dybere psykoterapeutisk faglighed, kan uddannelsen samtidig være en del af vejen ind i Danmarks Enneagramskoles øvrige uddannelsesunivers.

Herfra kan du vælge den retning, der passer til dine ønsker for dit professionelle arbejde med mennesker.

Fra personlig indsigt til professionel anvendelse.

Få invitationer til vores gratis arrangementer
  • Cirka én mail om måneden
  • Frameld dig når som helst