Ditte Silke Veirum Jensen

Underviser

Ditte Silke Veirum Jensen

Ditte Silke Veirum Jensen er psykoterapeut og har 12 års erfaring som familiekonsulent i Børn og Familie-området i Randers Kommunes Børne- og Ungecenter.

Hun har gennem mange år arbejdet terapeutisk med sårbare børn, unge og familier i kommunalt regi. Arbejdet har blandt andet omfattet familiebehandling, individuelle samtaler og parsamtaler.

Ditte er desuden en del af to specialiserede teams, der varetager særlige opgaver inden for seksuelle krænkelser, fysisk og psykisk vold samt højkonflikt- og højkompliserede skilsmissesager. Derudover arbejder hun som sorggruppeleder og med individuelle terapeutiske sorgforløb.

Ditte underviser i psykoterapi.

Uddannelser

  • Professionsbachelor i pædagogik fra VIA University College
  • Cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet
  • Psykoterapeut fra Danmarks Enneagramskole – Psykoterapeutisk Institut
  • Enneagram Master Practitioner fra Danmarks Enneagramskole – Psykoterapeutisk Institut
  • NLP Master Practitioner fra Danmarks Enneagramskole – Psykoterapeutisk Institut
  • Gruppelederuddannelse fra Familie Terapeutisk Institut ved Dorthe Jensen
  • Udviklingsagentuddannelse fra VIA University College med fokus på facilitering af udviklingsforløb og gruppeforløb
  • Reiki Healer 1 og 2 ved Reiki-mester Helle Søberg

Andet

Ditte har gennemført en række relevante kursusforløb inden for blandt andet mentalisering, traumebehandling, seksuelle krænkelser, vold, højkonfliktskilsmisser og misbrugsproblematikker i sårbare familier.

Hun har tidligere arbejdet som blandt andet familiekonsulent og psykoterapeut, PPR-medarbejder, familieplejekonsulent, supervisor, familiebehandler og underviser. Derudover har hun erfaring som foredragsholder med foredraget “Sorg – et udtryk for kærlighed”, der handler om sorg, chok og traumer.

Ditte har også været gæsteforelæser på VIA University College og har bred pædagogisk erfaring fra arbejdet med børn og unge i både daginstitution, skole, SFO, ungdomsskole og specialtilbud.